Image

Healing

Healing

Der er mange former for healing, den vigtigste og den mest essentielle form for healing, er den opmærksomhed, omsorg og kærlighed vi giver os selv og andre i hverdagen.

Brug healing når du har ondt i sjælen, når dit hjerte er bristet, når 'bægeret' er fyldt, når du har migræne, er stresset, har slået foden eller når du bare TRÆNGER til dyb, dyb afspænding og ro.

Ved en healing sker der det, at hver eneste celles livskraftfelt løftes og styrkes. Vi gennemstrømmes af en energi af højere svingning, der fremelsker det bedste i os - i vores tanker, følelser, evner, celler og organer.

Ved healing sker der en aktivering af livsenergierne, farverne i dit energifelt ændrer sig og skinner på en ny måde og styrker dine åndelige og fysiske legemer. Din kærlighedskraft  forstærkes og du bliver mere rummelig.

Ser vi ned i mikrokosmos, ser vi altså ændrede levevilkår for vores celler og organer, når vi modtager healing - vi får det simpelthen bedre helt ned på celleplan !

Man kan ved en god healing få stimuleret udvalgte evner og karaktertræk. Disse gennemstrømmes af livskræfter af en højere svingning, hvilket bevirker at det bliver lettere for os at bringe dem frem i dagsbevidstheden og bruge dem i vores hverdag. Gennem bevidstheden om et 'emne', opstår muligheden til at gøre noget 'ved det'. Vi kan vælge at fokusere på, træne og fremelske denne EVNE. Ligesom hvis vi vil være god til f.eks. at løbe; det kræver træning, fokus og dedikation. Men bliver vi ved med at øve os vil vi udvikle vores 'løbe-evne' og vi vil hurtigt opnå fremskridt, afhængig af indsatsen.

Og vi har brug for at blive stimuleret positivt, så vi kan udvikle os og blive bedre mennesker -  og det gør healing til et meget værdifuldt redskab.

Healing er ikke en opfordring til at undgå, at opsøge læge eller lignende, men et tilbud for at optimere muligheden for helbredelse.